top of page

OPLYSNINGER OM ADVOKATFIRMAET FRÆNDEMARK  OG OPLYSNINGER OM SALÆRBEREGNING

Nedenfor findes lovpligtige oplysninger om Advokatfirmaet Frændemark og oplysninger om salærberegning. Der henvises i øvrigt også til Advokatfirmaets forretningsbetingelser.

1. LOVPLIGTIGE OPLYSNINGER

Advokatfirmaet Frændemark er etableret på følgende adresse: Gammel Køge Landevej 55, 4., Valby Tag, 2500 Valby, Cvr.nr.: 39505290. Advokat Louise Frændemark, M: +45 22312890, Mail: advokat@louisefraendemark.dk

Advokatfirmaet Frændemark drives som en enkeltmandsvirksomhed, og har bankforbindelse i NORDEA BANK A/S reg.: 2355 kontonr.: 9025767788.

I tilfælde af en banks konkurs får indskyderne dækning i henhold til lov om garantiordning for indskydere og investorer. Garantiformuen dækker en berettiget indskyders midler op til et beløb svarende til 100.000 euro (cirka, 750.000 kr.). Dækningsmaksimummet gælder det samlede indskud i banken, selvom pengene står på forskellige konti, herunder på både klientbankkonti og egne konti.

Advokaterne hos Advokatfirmaet Frændemark er beskikket af Justitsministeriet i Danmark og er en del af Advokatsamfundet.

Alle advokater hos Advokatfirmaet Frændemark er omfattet af firmaets professionelle ansvarsforsikring og garantiordning tegnet hos HDI Gerling Danmark. Policenummer: 156-08294832-30019. Professionel ansvarsforsikring kr. 5.000.000 (dækningssum) og garantistillelse kr. 5.000.000.

Ansvarsforsikringen dækker al advokatvirksomhed udøvet af Advokatfirmaet Frændemark, uanset hvor advokatvirksomheden udøves.

Advokatfirmaet Frændemark anvender ikke aftaleklausuler om lovvalg og/eller værneting, medmindre dette aftales med klienten. Advokaterne hos Advokatfirmaet Frændemark er omfattet af Advokatsamfundets tilsyns- og disciplinærsystem og af reglerne om god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126. Herudover gælder de advokatetiske regler. De regler, der særligt gælder for udøvelse af advokaterhvervet, kan findes på Advokatsamfundets hjemmeside www.advokatsamfundet.dk.

I tilfælde af en tvist om salær opkrævet af Advokatfirmaet Frændemark og/eller utilfredshed med en af advokatfirmaets advokaters adfærd, kan klienten klage over salærets størrelse og/eller adfærden til Advokatnævnet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K, www.advokatnaevnet.dk.

2. SALÆRBEREGNING 

Vores almindelige timetakster er gældende, og udgør for tiden kr. 1.960 + moms, kr. 2.450 inkl. moms for arbejde udført af advokatfuldmægtige, og kr. 2.950 + moms for advokater, der er partnere i Advokatfirmaet, kr. 3.687,50 inkl. moms.

Vores salær beregnes på grundlag af retsplejelovens regler og de advokatetiske regler.

I forbindelse med afregning af vores salær er vi berettiget til at inddrage arten og omfanget af advokatens arbejde, sagens betydning og værdi for klienten, det forbundne ansvar for advokaten, det opnåede resultat, om advokaten har ydet ekspertrådgivning, og om der har været tale om hastearbejde og arbejde uden for normal arbejdstid, når dette er forudsat af klienten.

I sager om beskikkelser som forsvarer i straffesager, bistandsadvokater samt til beskikkede advokater i ægteskabs-, forældreansvars- og børnefjernelsessager og konkurskarantænesager fastsættes vores salær efter Landsretternes vejledende takster pr. 1. januar 2022. Advokatfirmaet afregner i disse sager ikke salær udover, hvad der fastsættes af domstolene.  

Vores timetakster reguleres løbende og mindst en gang årligt pr. 1. januar, og klienten holdes underrettet om eventuelle ændringer.
 
Et salæroverslag er alene vejledende, og det endelige salær, inkl. udlæg, kan afvige fra overslaget.
 
Såfremt advokaten under rådgivningsforløbet kan se, at et begrundet salæroverslag ikke kan holde, og salæret må forventes at blive højere, end det af advokaten afgivet salæroverslag, skal advokaten varsle dette overfor kunden så tidligt som muligt, og som hovedregel inden der udføres arbejde udover det, som er indeholdt i salæroverslaget.

Kunden vil som udgangspunkt blive anmodet om at indbetale et acontobeløb til dækning af det forventede salær samt forventede udlæg og øvrige omkostninger.
 
Advokatfirmaet kan afvise at påtage os en opgave eller suspendere eller ophøre med at levere advokatydelserne, hvis vi ikke rettidigt modtager acontobeløb, efter klienten er blevet anmodet herom.

Endvidere afholder Advokatfirmaet ikke udlæg for kunderne til f.eks. tinglysnings- og registreringsafgifter, gebyrer til private virksomheder eller offentlige myndigheder.

Såfremt kunden anmodes om at indbetale sådanne omkostninger i forbindelse med udførelsen af den konkrete opgave, og kunden ikke indbetaler den for sagen nødvendige omkostninger til trejdemand, er advokaten ikke forpligtet til at foretage disse udlæg, og det det er således kundens ansvar, hvis opgaven ikke kan færdiggøres, herunder kan advokaten ikke gøres erstatningsansvarlig for tab, som kunden måtte lide i forbindelse med kundens forsømmelse af at indbetale sådanne omkostninger.   

Fakturaer for arbejde der afregnes efter medgået tid afregnes normalt hver den 20. i måneden, medmindre andet aftales.

Såfremt opgaven løses i henhold til en fast pris, vil betalingsterminer blive aftalt samtidigt med aftalen om den faste pris om omfanget af opgaven.

Betalingsfristen er som udgangspunkt nettokontant + 8 dage. Men der tages forbehold for en kortere eller længere betalingsfrist.Ved for sen betaling pålægges der morarenter svarende til 2 % pr. påbegyndt måned. 


Hvis der ikke betales rettidigt, kan Advokatfirmaet suspendere eller ophøre med at levere advokatydelserne, modregne fakturabeløbet i de midler, som klienten har stående hos os, eller tilbageholde adkomstdokumenter, andre dokumenter, pengebeløb eller lignende, som vi er i besiddelse af, indtil hele vores salær samt alle udlæg og omkostninger er betalt.

bottom of page